Overgange er vigtige. Det er tidspunkter, hvor vi på en særlig måde får tid til at stoppe op og mærke efter, om vi er på rette vej, hvad der er vigtigt, og om hvordan vi egentlig har det.
Overgangene kan komme til os udefra, når vi ikke venter det. Men vi kan også selv skabe dem i hverdagen. I stedet for at styrte afsted fra det ene til det andet og glemme os selv, kan vi bevidst indlægge små pauser med plads til refleksion og åbenhed for os selv og verden. Vi kan f.eks. give os tid til at sanse duften af frisklavet kaffe og smage på den første mundfuld, som vi aldrig har gjort det før. Eller vi kan give os tid til at stoppe op for vores eget spejlbillede, dvæle et øjeblik for ansigtstrækkene og grunde over dem. Vi kan også tage fem dybe vejrtrækninger, samtidig med at vi knytter hænder hårdt og mærker os selv, inden vi går ind til det næste møde. Eller vi kan tage hovedtelefonerne af og lytte til fuglenes sang og vindens tag i bladene, samtidig med at vi mærker solens stråler eller regnens dråber mod vores kind. Og der er masser af andre muligheder, hvor nogle fungerer for Per og andre for Poul.
Det afgørende er ikke, at vi fokuserer på overgangene, men på det som de kan give: en mulighed for ro og oplevelse af sammenhæng mellem krop og tanke. Eller det kan være det diametralt modsatte med erkendelse af undertrykt uro. Overgangene er med til at skabe bevidsthed om, hvem vi er eller ikke i den verden, der omgiver os, derfor er der så meget grund til at give dem opmærksomhed. Det handler ikke om selvcentrering og navlepilleri, men jo mere vi er opmærksomme på os selv her og nu, jo mere kan vi også sætte os selv til side, for den som har brug for vores hjælp og opmærksomhed.
God arbejdslyst og held og lykke med at træne den daglige overgang.