Sommeren er over os; i skrivende stund, er det hedebølge, så når det er uudholdeligt med fysisk arbejde, hvad er da mere nærliggende, end at sætte hjernecellerne og refleksionerne i gang? Her er tre gode spørgsmål, som jeg fandt i Østrig på Pilgrimsruten Domitian Pilgerweg i Milllstatt.
Ruten, som tager ca. seks timer at tilbagelægge i smukke omgivelser og kuperet terræn, er delt op i tre etaper med hver sin refleksion: Hvem er jeg? Hvorfor går jeg? og Hvor fører mine skridt mig hen? På etaperne er der flere små stop med salmevers fra Salmernes Bog, som kan forstærke refleksionerne, hvis man ønsker det, ligesom det er muligt at besøge forskellige kapeller og kirker undervejs. Selv uden religiøs eller romersk katolsk baggrund, giver det kun god mening at tilbagelægge ruten og lade refleksionerne udfordre dig. Nedenfor kan du se nogle af de overordnede refleksioner, som jeg selv gjorde, og som jeg ikke er færdig med.
Hvem er jeg?
Jeg er ægtefælle, far, søn, ven, funktionær, nabo osv. Men er der nogle af mine titler, som er mere vigtige end andre? Hvad ønsker jeg, at der skal være tilbage, hvis jeg kun må vælge fire vigtige ting, og hvad nu hvis antallet bliver indsnævret yderligere, til kun at være én. Kan det være, at det at det vigtigste ikke er en betegnelse, men et sindelag eller noget tredje eller fjerde, der kendetegner mig?
Og endelig, hvad ønsker jeg at blive befriet for?
Hvorfor går jeg?
Hvor er det er et godt spørgsmål. For hvad er årsagen til, at jeg vælger at gå? Dybest set, er der ingen, der kan tvinge mig, men jeg vælger selv at sætte den ene fod foran den anden. Så hvorfor går jeg?
Det er sundt at spørge på den måde; ikke for at fremmane eller dyrke tvivl, men for at få vished og fasthed. På samme måde kan jeg stille spørgsmålet på alle områder i mit liv. Hvorfor bliver jeg i mit ægteskab? Selv om jeg har lovet kærlighed til døden, er jeg reelt fri til at ændre beslutningen. Hvorfor beholder jeg mit arbejde? Jeg kan vælge at tage et mindre krævende arbejde, som kan give mere plads fritid.
Spørgsmålene kan være sunde – og farlige, for de åbner for forandring, men de kan også åbne for stor taknemmelighed: Jeg vælger at blive i mit ægteskab, fordi jeg er gift med den helt rigtige og ikke kan forestille mig nogen bedre livsledsager. Jeg vælger mit arbejde, fordi det giver mig mulighed for at udnytte og udvikle det, som jeg er bedst til.
Og så er der det uforløste – det, som nager. Hvad gør, at jeg stadig vil bære på den byrde?
Hvor fører mine skridt mig?
Et helt naturligt spørgsmål oven på de to første. Vælger jeg, at der er sammenhæng mellem mig, min gang og min retning, mine værdier og destinationer? Hvad skal jeg muligvis justere, så jeg ikke bare går i blinde eller uden omtanke, siger ét og gør noget andet? Når jeg mener, at jeg har den bedste livsledsager, og det bedste arbejde, hvad betyder det i forhold til valg og prioriteringer?
Og så er der det uafsluttede. Hvornår vil jeg vælge at afslutte det og tage rygsækken af?
Som du kan se, er jeg ikke særlig konkret; det er helt bevidst, for jeg vil gerne give dig mulighed for at kunne spejle dig selv og dit eget liv i tre korte spørgsmål: Hvem er jeg, Hvorfor går jeg og Hvor fører mine skridt mig hen?